Generalforsamlingen og kontortider de næste uger er aflyst

Kære alle andelshavere i Langøgård,

Langøgårds generalforsamling aflyses hermed grundet Coronavirus, da regeringen opfordrer til ikke at samles pga. smitterisiko.

Vi indkalder til ny generalforsamling senere på året.
Der vil ligeledes blive udsendt information fra By&Bolig herom.

Vi aflyser endvidere kontortider de næste par uger, så send i stedet en mail til foreningen på Langoegaard@langoegaard.dk, hvis du har brug for at komme i kontakt med bestyrelsen. Vi checker vores mail løbende.

For de af jer der har brug for at købe nye vaskekort, kan Julie kontaktes på
tlf.  31 13 95 90.
Dog udelukkende onsdage kl.17:30-18:00.

Såfremt der er nogen, der går hjemme og mangler lidt ekstra at tage sig til, så vil vi gerne opfordre alle til at rense deres klokke i badeværelsesafløbet, da det skal gøres med jævne mellemrum. Vejledning hertil kan ses på Langøgårds hjemmeside www.langoegaard.dk
På hjemmesiden kan man ligeledes tilmelde sig det elektroniske nyhedsbrev fra foreningen.

Vi har fra bestyrelsens side sørget for ekstra rengøring af opgangene i forhold til at desinficere lyskontakter, gelændere og dørhåndtag på hoveddørene for at minimere smitte. Jeres egne døre/dørhåndtag ind til lejlighederne skal I selv huske at rengøre.

Vi beder jer alle passe godt på hinanden og jer selv.

Såfremt der er nogen spørgsmål til bestyrelsen, kan man henvende sig via mail på: Langoegaard@langoegaard.dk

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen i Langøgård